Projekt bikiniklar: Resultat

bikini klarSå er de fem uger gået, og jeg er færdig med mit projekt bikiniklar (læs mere HER). Det har været fem hårde uger, og jeg må indrømme, at jeg ikke har fuldt alle mine retningslinjer til punkt og prikke. Men jeg har tabt mig 3 kilo, jeg har fået pænere hud og mere energi, og jeg føler mig stærkere! Så jeg er tilfreds med resultatet.

Jeg fortæller lidt om forløbet her:

1. Jeg skal have minimum 8 timers søvn

Da jeg startede mit projekt bikiniklar, besluttede jeg at min sengetid hed senest klokken elleve hver aften (bortset fra hvis jeg kunne sove længe dagen efter), og det har faktisk været ret nemt at overholde. Efter et stykke tid begyndte jeg faktisk, at vågne af mig selv, inden mit vækkeur ringede, og jeg følte mig frisk og veludhvilet. SKØNT!

Der har selvfølgelig været aftener, hvor jeg ikke har kunne falde i søvn – f.eks. i torsdags hvor jeg lå i flere timer og vendte og drejede mig, imens jeg tænkte på alt det vi skulle opleve i USA, hvad jeg skulle have med, hvad jeg skulle shoppe, hvordan jeg skulle vedligeholde bloggen osv. Men sådan vil det jo altid være.

2. Jeg skal dyrke motion 3-4 gange i ugen

Jeg har trænet 4 gange i ugen, og det er helt klart her, jeg har gjort de største fremskridt. Jeg har trænet i Fitness World 3 gange i ugen og den sidste træningsdag, har jeg løbet 7 km i naturen. Min træning i centeret har bestået af 15 minutters opvarmning på løbebånd eller romaskine med høj intensitet og 45 minutters styrketræning – 1 dag med arme, 1 dag med ben og 1 dag med mave.

Jeg har aldrig styrketrænet med frivægte eller mange kilo på den måde før, da jeg altid har haft en del fordomme omkring det. Men nu kan jeg både se og mærke fordelene ved det. Jeg er blevet ”strammet op” og jeg føler mig stærkere, hvilket er en utrolig skøn følelse! Derudover har jeg fået mere energi og motivation til at komme afsted. Jeg kan altså kun anbefale, at styrketræne, da det giver rigtig gode resultater!

3. Jeg skal spise meget protein og holde mig fra kulhydrater

At holde mig til en stram kostplan har nok været min største udfordring i dette forløb. Og allerede efter den første uge faldt jeg i… Jeg er altså bare ikke god til, at forbyde mig selv noget, da jeg derved får endnu mere lyst til det.

Jeg besluttede mig derfor, at holde mig til den berømte 80-20 regl, der går ud på, at jeg skal træffe sunde og nærende valg 80 procent af tiden, mens jeg skal bruge de sidste 20 procent på noget lækkert, som øger min livskvalitet. Jeg har derfor skåret pasta, brød, kartofler og det meste sukker væk i hverdagen, så jeg kan nyde et lækkert stykke kage eller en god is, når jeg er sammen med min kæreste, familie, veninder eller kollegaer.

Derudover sørger jeg for, at få protein efter træning, så min krop har de bedste forudsætninger for at opbygge muskelmasse. Jeg har købt en pose proteinpulver af min kæreste (troede ALDRIG jeg skulle drikke det stads), hvor jeg for det meste drikker en shake efter jeg har trænet. Det smager faktisk ret lækkert, og så er jeg også sikker på at få nok væske efter min træning.

4. Drikke masser af vand!

Som noget af det første hver morgen drikker jeg et stort glas vand sammen med mine vitaminpiller. Kroppen har nemlig godt af, at blive tanket op, når man ikke har fået noget væske hele natten. Derudover drikker jeg et stort glas vand før og under hvert måltid. Vand virker nemlig mættende, og gør at man ikke bare skovler maden ind.

Jeg har virkelig kunne mærke, hvor meget energi det giver at drikke vand. Derudover føler jeg mig ikke konstant sulten som før og min hud er også blevet markant pænere. Det er en super nem ændring – så SKÅL i vand!

Så nu er jeg klar til to ugers ferie i USA! Og jeg glæder mig!!! (-:

Follow on Bloglovin’ – Like on Facebook – Follow on Instagram

Photo credit: Pinterest

Æggemuffins med bacon og grønsager

æggemuffins-grønsager-baconIkke-navngivet-1

Når man indtager dagens første måltid, er det en god idé at spise noget, der er sundt, giver et stabilt blodsukker og stor mæthed. Jeg synes personligt, at det kan være svært, at få tid til at lave en god morgenmad, og er derfor nogengange begyndt at forberede det på forhånd og evt. fryse det ned. For et stykke tid siden lavede jeg disse æggemuffins, som jeg fandt opskriften på i bogen ‘Mission sund’ af Michelle Kristensen. De smager super lækkert og er nemme at lave!

OPSKRIFT – Æggemuffins med bacon og grønsager (10 stk.):

1 lille gulerod, 1/2 rød peberfrugt, 10 æg, 1 tsk. salt, 1/2 tsk. peber, 10 skriver kalkunbacon (andre grønsager såsom squash, rødløg og tomat kan også bruges)

Fremgangsmåde: 

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Vask grønsagerne og skær dem i mindre stykker.
  • Pisk æggene sammen med krydderierne, og vend grønsagerne i æggeblandingen.
  • Beklæd indersiden af muffinformene med kalkunbacon, og hæld derefter massen i.
  • Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter.

Jeg plejer at spise to stk. til morgenmad sammen med lidt frugt eller grønt.

Follow on Bloglovin’ – Like on Facebook – Follow on Instagram

Salat med kylling og avocado

salat-med-kylling-blåbær-avocado-feta

Det kan godt gå hen og blive lidt ensformigt og kedeligt, når man prøver at holde sig fra kulhydrater. Men det handler egentlig bare om, at tænke anderledes og være kreativ når man står i køkkenet. Forleden dag eksperimenterede jeg med at lave en lækker sommersalat, og dette blev resultatet. Den mættede godt takket være kyllingen og kom godt rundt omkring teksturer og smage. En super velsmagende salat, som både kan spises som frokost-salat eller til aftensmad. Find den nemme og enkle opskrift længere nede (-:

salat-med-kyllingkylling-salat

OPSKRIFT – Salat med kylling og avocado (1 pers):

150g kylling i strimler, 1 avocado, 6 tomater, en håndfuld blåbær, hjertesalat, 30g frisk feta, lidt græskarkerner

Fremgansmåde:

  • Krydr kyllingen og steg den på panden.
  • Skyl alt salaten, hak det og kom det i en skål. Tilsæt feta og kylling.
  • Rist græskarkernerne hurtigt på panden og tilføj dem til salaten.

Til salaten tilføjede jeg en balsamico-glace, som smager ret godt på de fleste salater. Enjoy!

Follow on Bloglovin’ – Like on Facebook – Follow on Instagram

salat-med-kylling-og-avocadosalat-med-kylling-blåbær-feta

Crystal glasses & juice recipe

krystal-glas-juice– Love my new crystal glasses, HERE –

Jeg har længe været på udkig efter de populære krystalglas, og for et par uger siden faldt jeg over disse og måtte straks have 6 styks med hjem. Jeg er allerede utrolig glad for glassene, som kan bruges til alt fra vand, juice og drinks til desserter, kaffe og te (de kan nemlig godt tåle varme drikke). I kan finde dem hos både Normann og online HER.

For et par måneder siden købte min kæreste og jeg en slowjuicer, og efter at have presset denne juice et par gange, er jeg blevet helt forelsket i den. Derfor synes jeg også, at jeg ville dele opskriften med jer.

OPSKRIFT – Juice med gulerod, appelsin, æble og ingefær(1 pers):
4 gulerødder, 2 appelsiner, 2 æbler, ingefær (efter smag)

Fremgangsmåde:

  • Skræl appelsinerne og ingefæren og vask gulerødderne og æblerne.
  • Pres det hele i juicemaskinen og smag til med ingefær.
  • Server juicen i et glas med isterninger.

Follow on Bloglovin’ – Like on Facebook – Follow on Instagram

krystal-glas-juice-citrusjuice-citrus

Easy & delicious breakfast

morgenmad-skyr-æg– Delecious Monday brekkie –

Godmorgen piger! Sovet godt? (-; Jeg skal først møde kl. 12 på arbejde i dag, så jeg har sovet længe og hygget mig med lækker morgenmad og sidste måneds udgave af Costume. Jeg elsker at gøre lidt ekstra ud af min morgenmad, og hvis man altid har lidt forskellige toppings i huset, er det nemt at peppe en omgang skyr eller yoghurt op og lave forskellige variationer hver morgen. Jeg er især fan af denne kombination af jordbær, banan, kokos og mandler – MUMS! Jeg håber, at I alle får en skøn dag <3

Follow on Bloglovin’ – Like on Facebook – Follow on Instagram

morgenmad-skyr-jordbærmorgenmad-blødkogt-æg-skyr

Older posts