10% off designer sunglasses

designer-solbriller-miu-miu-celine-prada-rayban1. CELINE // 2. MIU MIU // 3. CELINE // 4. PRADA // 5. CELINE // 6. MIU MIU // 7. RAY-BAN // 8. RAY-BAN

Man kan ikke ligefrem sige, at der har stået solskin på programmet de sidste par dage – men sommeren nærmer sig med hastige skridt, og solen er så småt begyndt at titte frem på de gode dage. Dette kræver selvfølgelig de helt rigtige solbriller, og jeg har her fundet otte lækre par, som du kan få 10% rabat på med rabatkoden SGSWELCOME. Så hvis du går og drømmer om et par designer solbriller er det nu, du skal slå til! Jeg overvejer kraftigt at klikke nr. 6 hjem fra Miu Miu, da jeg har en svaghed for cateye-solbriller. Har I en favorit? (-:

Follow on Bloglovin’ – Like on Facebook – Follow on Instagram

Oreo cupcakes opskrift

 Jeg elsker at bage, men jeg gør det desværre ikke så tit, da jeg ikke kan holde fingrene fra det – og det får man jo ikke en god bikinikrop af (-; Men for et stykke tid siden, da jeg var hjemme og besøge mine forældre, kunne jeg ikke lade være. Resultatet blev disse mega lækre og super dekorative oreo cupcakes. Mums! Jeg kan love jer for, at de var et hit blandt familien.

OPSKRIFT – Oreo cupcakes (15 stk):
30 stk. Oreo. (To pakker), 200 g sukker, 125 g mel, 35 g kakao, 3/4 tsk bagepulver, 3/4 natron, 1/2 tsk salt, 1 æg, 1,2 dl mælk, 0,6 dl olie, 1 tsk vaniljeessen.

Frosting:
Ca. 1 pakke flormelis (500 g), 90 g smør, 1 tsk vaniljeessens, ca. 1/2 dl vand, oreo krummer (gemt fra kagerne).

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 180 grader (almindelig ovn).
  • Gør muffinformene klar og “twist” Oreo kiksene, så du står tilbage med en kiksebund med creme og en kiksebund uden creme. Dem med creme lægges i hver i en af papirmuffinformene med cremen opad og dem uden creme lægges til side og gemmes til frosting.
  • Sigt sukker, mel, kakao, bagepulver, natron og salt i en skål og bland.
  • I en anden større skål piskes æg, mælk, olie og vaniljeessens sammen. Tilsæt melblandingen og pisk med en håndmixer i 2 minutter på medium hastighed.
  • Fordel dejen i muffinformene, så de er fyldt ca. 3/4 op.
  •  Bag dem i 22-25 minutter, og lad dem derefter køle helt af imens du laver frostingen.

Fremgangsmåde (frosting):

  • Knus de gemte Oreo bunde meget fint med en morter eller foodprocessor. Vær omhyggelig med at der ikke er store krummer, da disse ellers sætter sig fast i stjernetylleren, hvis du bruger sådan en.
  • Bland smør og halvdelen af vandet i en skål og pisk det sammen med en håndmikser eller foodprocessor.
  • Tilsæt gradvist resten af vandet indtil blandingen er blød uden at være vandet.Tilsæt derefter gradvist flormelis. Pisk, og tilsæt mere indtil du får den ønskede konsistens. Tilsæt til sidst vaniljeessensen.
  •  Tilsæt Oreo krummerne, bland godt, og put frostingen i en sprøjepose, evt med stjernetylle. Pynt de afkølede kager med frostingen, og sæt en Oreo kiks i toppen af hver kage, så de bliver ekstra flotte.

Follow on Bloglovin’ – Like on Facebook – Follow on Instagram

IMG_5599.JPG

Chloé drew bag

lead-chloé-bag-black-drew-black-drew-chloé-bagny-chloé-drew-bag– In love with my shoulder bag from Chloé –

 Jeg er fuldstændig forelsket i min Chloé taske, Drew, som jeg købte på Net-a-porter.com for et par måneder siden. Jeg havde længe overvejet at investere i en skuldertaske i god kvalitet, og da jeg så Camille Charrière fra bloggen Camille Over The Rainbow bære Drew over skulderen under Paris Fashion Week, var det kærlighed ved første blik. Jeg elsker kombinationen af det sorte texturerede læder og guld hardware, som giver den et elegant og klassisk touch. Derudover kan jeg style den med ALT i min garderobe! Find den HER.

 Follow on Bloglovin’ – Like on Facebook – Follow on Instagram

Denim culottes

denim-culottes-outfit-fashion

leo-wulff-bagportrait-fashion-bloggerny-denim-culottes-pænleo-wulff-bag-fashion-outfitCoat/FILIPPA K, culottes/H&M, top/H&M, bag/LEOWULFF, ankle boots/H&M

Her er et outfit fra i går, hvor jeg var iført denim culottes, matchende top og grå accessories. Jeg er ret vild med mine denim culottes, som passer perfekt til sæsonens denimtendens, hvor anderledes og mere kreative styles er tilladt.

Selvom det er lørdag, har jeg været tidligt oppe, og om lidt skal jeg ned og træne. Total morgenfrisk (-; Senere skal jeg på en prøvevagt på en lækker cafe – krydser fingre for at jeg  får jobbet!!!

Follow on Bloglovin’ – Like on Facebook – Follow on Instagram

I’m back!

jajajaaSå er jeg tilbage! Fyldt med ny inspiration og masser af energi og gåpåmod. For et par måneder siden lagde jeg bloggen lidt på is, da jeg havde rigtig travlt med arbejde og mange store beslutninger.

Der er sket en del i mit liv siden – jeg stoppede bl.a. hos Costume.dk og Stylista.dk sidst i februar (meget sørgeligt) og flyttede derefter fra mit elskede København og hjem til min kæreste i Herning. Det var en svær beslutning og en kæmpe omvæltning i mit liv, men at undvære ham i et halvt år har været noget af det hårdeste nogensinde. Da jeg stoppede ved Costume.dk og Stylista.dk, blev jeg heldigvis tilbudt et job på 15 timer i ugen hos Bobedre.dk og Boligmagasinet.dk, hvor jeg skal versionere og SEO-optimere artikler fra magasinerne til hjemmesiderne. Dette betyder at jeg ugentligt kommer til København og ser mine veninder derovre, og samtidig laver noget der er relevant i forhold til min fremtid. PERFEKT!

Men 15 timer i ugen er jo ikke nok. Derfor er jeg lidt desperat efter at finde et supplerende job, hvilket er ret svært når man ikke kender en sjæl i Herning. Så hvis I kender nogen, der mangler en dygtig medarbejder, må I endelig sige til!!!! Jeg er klar på næsten ALT!

Derudover har jeg lige søgt ind på projektlederuddannelsen i medieproduktion og ledelse og kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København. Og jeg SKAL bare ind! Planen er nemlig, at Frank og jeg flytter til København til sommer, hvor jeg (forhåbentlig) starter på en af ovenstående uddannelser, og han kommer ind på politiskolen eller redderuddannelsen. Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til, at komme igang med en uddannelse og starte et nyt kapitel i mit liv! I må have en fantastisk weekend (-:

Follow on Bloglovin’ – Like on Facebook – Follow on Instagram